Købmænd spiller ud med lovpakke mod butikstyveri og hæleri
De Samvirkende Købmænd ønsker hårdere straffe for butikstyveri, mere fokus på varetægtsfængsling og udvisning, mulighed for at trække dømte i løn og øget brug af hemmelige agenter i hælerisager.
Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.
Alt for mange butikker bliver ramt af organiseret kriminalitet, hvor varer stjæles med videresalg for øje. De Samvirkende Købmænd har i årevis kæmpet for mere sikre butikker. Det kræver hjælp fra både politikere og politi.
- Flere af vores varer i butikkerne stjæles med videresalg for øje. Det er ofte typiske "kiosk-varer" som alle former for slik, energidrik, batterier, Nescafé osv., siger vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen, De Samvirkende Købmænd, som ser frem til torsdagens debat i Folketinget.
Udover tyvebander oplever butikkerne ofte, at både retssikkerhed og retfærdighed bliver krænket i sager om tyveri og bedrageri.
- Bøderne begynder på et niveau, der er lavere end bøden for at gå over for rødt lys. Det er et tegn på, at man fra samfundets side ikke ser alvorligt nok på butikstyverier, siger Claus Bøgelund Nielsen.
Butikkens mulighed for at modtage et svindlet beløb fra dømt gerningsmand er også yderst begrænset. Her vil muligheden for at trække den dømte i løn kunne hjælpe i de tilfælde, hvor gerningsmanden har penge.
For tre år siden fremsatte DSK 10 ønsker til mere sikker butik. Det førte til, at daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i november 2018 satte fokus på kriminalitet, som er begået i detailhandlen, med planen "Tryghed for butiksejere."
- En række af disse initiativer er desværre ikke blevet gennemført. Folketinget bør som minimum kunne enes om at gennemføre den plan, der allerede ligger på bordet til punkt og prikke, siger Claus Bøgelund Nielsen.
Debatten torsdag i Folketinget sker på initiativ af Dansk Folkeparti.
DSK's ønsker:
Hårdere straf for butikstyveri. Parkering ni meter fra et gadehjørne i stedet for minimum 10 meter straffes med en større bøde end startbøden for butikstyverier. Samfundet sender et helt forkert signal, når man bagatelliserer butikstyverier på den måde.
Styrket fokus på varetægtsfængsling og udvisning. Retsfølelsen krænkes, når hårdkoste kriminelle ikke møder en hård konsekvens af deres gerninger. Vi kan ikke byde medarbejderne, at de kan risikere at møde gerningsmanden igen efter kort tid.
Mulighed for at trække dømte i løn i erstatningssager. Hvis en butikstyv pågribes, uden at den stjålne vare leveres uskadt tilbage, skal tyven betale erstatning for de stjålne varer til ejeren af butikken. Lønindeholdelse vil potentielt være et redskab til at sikre, at det skyldige beløb kan trækkes i løn eller lignende, så butiksejerne i praksis får flere erstatningskrav udbetalt.
Øget brug af hemmelige agenter i hælerisager. I disse år flytter mere og mere kriminalitet over på internettet. Det gælder også hæleri. Omtrent en tredjedel af de hælervarer, som danskerne tilbydes, formidles via internettet. Politiet skal derfor have ressourcer og mulighed for at gribe ind, når stjålne varer sættes til salg på nettet.